^
Sct. Nicolai Kirke
top-alter.jpg

Om Sct. Nicolai Kirke

Svendborgs ældste kirke

Sct. Nicolai kirke er en stor middelalderkirke i byens centrum, opført i røde teglsten både ude og inde. Kirken er indviet til den græske biskop Sct. Nicolaus, som udover at være børnenes beskytter, er de søfarendes og købmændenes skytshelgen.

Kirken er Svendborgs ældste kirke, bygget som en kampestenskirke i midten af 1100-tallet. Under den vestlige del af koret findes en knap 2 meter høj sokkel af rå og kløvede kampesten, som sandsynligvis er en rest af en oprindelig romansk kampestenskirke. I 1200-tallet begyndte man på ombygningen i det nye materiale, teglsten.

Nu opførtes det pyntelige kor med mønstermurværk, og en treskibet basilika, det vil sige et højt og bredt midterskib og 2 sideskibe, kaldet Sct. Birgittes og Sct. Gertruds kapeller (nu sideskibe).

Læs om kirkens interiør

I senmiddelalderen tilføjedes et tårn i vest og et sakristi ved korforlængelsens nordside. Kirken har i en periode været hvidkalket indvendig, dette lag blev fjernet ved en stor restaurering i 1892-94.

Som Sct. Nicolai kirke fremtræder i dag, er den et produkt af mange århundreders arbejde. Men senere tiders forandringer har ikke sat sig tydelige spor i den stående bygning. Ser man bort fra det barokke tårnspir, fremtræder kirken i dag stort set i den udformning, den havde ved reformationen.

Sct. Nicolai sogn

Kirken ligger i et sogn med små 3000 indbyggere midt i Svendborg. Det er et sogn med mange unge under uddannelse. Svendborg sygehus og Svendborg arrest er beliggende her, og ligeledes ældrecenteret Bryghuset.

 

svendborg-middelalder

Det ældste kort over Svendborg er fra 1670 og lavet af en kortmager ved navn Resen.

Foto fra Svendborg Museum.

Kontakt og find vej

  • Sct. Nicolai Kirke
  • Gerritsgade 5
  • 5700 Svendborg
  • Åben hverdage kl. 10.00 - 16.00
  • Weekend kl. 10.00 – 12.00
  • Bestil kirketaxa +45 70 10 21 22
Tilgængelighedserklæring
  • Kirkekontoret
  • Sct. Nicolai Kirkestræde 3
  • +45 62 21 28 54
  • Send email
  • Åben tirsdag og fredag kl. 10.00-13.00
  • Samt efter aftale

Kontaktpersoner