Dåb eller navngivning

Alle børn skal have et navn senest 6 måneder efter fødslen. Dette kan ske enten ved navngivning eller dåb.

Navngivning

Navngivning kan anmeldes digitalt på www.borger.dk. På Familieretshusets hjemmeside www.familieretshuset.dk findes en liste over godkendte fornavne i Danmark.

Barnedåb

Dåb aftales med sognepræsten. Kirkekontoret indhenter derefter oplysninger om barnets navn og cpr-nummer, samt navn og adresse på 2-5 faddere. Forud for dåben kontakter præsten jer for en samtale.

Voksendåb

Ved dåb af voksne er det en forudsætning, at vedkommende ikke tidligere er døbt med den kristne dåb. En forudgående samtale eller evt. dåbsoplæring aftales med præsten.

At være fadder

Forældrene skal vælge mindst 2 og højst 5 faddere til deres dåbsbarn. For at kunne stå fadder, skal man være døbt med den kristne dåb og være konfirmeret.

At stå fadder til et barn, der bliver døbt, betyder to ting: For det første er fadderne dåbsvidner, dvs. vidner på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb. For det andet forpligter fadderne sig til at drage omsorg for, at barnet oplæres i den kristne tro, hvis forældrene dør, før barnet bliver voksent.

At opdrage i den kristne tro kan være mange ting. Det kan være at fortælle barnet om dets dåbsdag, at tage barnet med i kirke, at fortælle bibelhistorier for barnet eller andre historier, der afspejler kristendommen. Det kan også være at synge salmer og sange med barnet og at lære det at bede Fadervor. Fadderne er derimod ikke forpligtede på at forsørge eller opfostre barnet, hvis det mister sine forældre. Der følger således ingen juridiske forpligtelser og heller ingen juridiske rettigheder med det at stå fadder.

At være gudmor eller gudfar

Ofte ønsker en af forældrene at bære barnet. I så fald får barnet ingen gudfar eller gudmor. Hvis det derimod er en af fadderne, som holder barnet ved dåben og svarer for det, kaldes den pågældende gudfar eller gudmor.